Om mig
Master akupunktør, sygeplejerske & cand.cur.
Mit navn er Lene Lassen Clausen
Jeg blev uddannet og autoriseret sygeplejerske i 2009, hvor jeg har været ansat både i den primære sektor (som hjemmesygeplejerske), den sekundære sektor (på sygehuset indenfor ortopædkirurgien og endoskopien) samt indenfor psykiatrien. Desuden har jeg taget en 2-årig akademisk overbygning på sygeplejerskeuddannelsen i form af en kandidat i sygeplejevidenskab, cand.cur. Sammenlagt har jeg således opbygget et bredt kendskab til sundhedsvæsenet og dets forskellige områder.
Min sundhedsfaglige uddannelse har dog ikke afholdt mig fra at være åben over for andre behandlingsformer, hvilket er baggrunden for, at jeg tog uddannelsen til Master Akupunktør på Akupunktur Universitetet i Aulum, da akupunktur i dag anvendes som en anerkendt behandlingsmetode overfor en bred vifte af lidelser.
I min klinik anvender jeg derfor min sundhedsfaglige erfaring fra min sygepleje baggrund i kombination med akupunkturen således, at du som klient kan drage nytte af begge dele og dermed opnå den bedste behandling.
Mit oprigtige ønske er at hjælpe dig i forbindelse med dine lidelser, hvor akupunkturen er en både hurtig og effektiv behandlingsform.